Hvad er IoT?

IoT-løsninger (Internet of Things)

IoT står for “Internet of Things”. Begrebet dækker over opsætningen af monitorerende enheder – såsom sensorer, målere og andre lignende apparater – der har forbindelse til internettet, hvorved enhederne kan sende den monitorerede data videre, fx til en computer. Fra computeren får slutbrugeren mulighed forstå, analysere og handle på baggrund af den indsamlede data.

Et eksempel kan være opsætningen af bevægelsessensorer i et plejehjem. Ved at placere bevægelsessensorer i gulvene på fællesarealerne i plejehjemmet kan medarbejderne se, om beboere fx bevæger sig ud fra deres boliger om natten, hvilket kan være en indikation på rastløshed og generel mistrivsel. Den data transmitteres videre til medarbejdernes telefoner, hvor de gennem en app kan se, hvilken beboer de eventuelt skal tage en opløftende snak med.

IoT er på den måde integrationen af smarte teknologiske systemer i vores hverdag, der effektiviserer vores liv, og som giver os adgang til viden, vi ikke før har haft adgang til på samme måde. For nok kan medarbejderen på plejehjemmet have opløftende samtaler med beboere uden IoT-data i baghånden, men hvis der er hundredvis af beboere, og kun en håndfuld medarbejdere, vil der være en risiko for, at nogen bliver overset. Med IoT vil det monitorerede felt aldrig blive overset.

Kunsten omkring IoT er derfor også at udvikle systemer og processer, der netop monitorerer de rigtige ting, og på den rigtige måde.

Case studier

Få udarbejdet din egen IoT-løsning?

Her er Sense Solutions din totalløsning inden for indsamling, behandling og præsentation af IoT-data. Vi er et joint venture selskab af Cibicom og Micro Technic – hvor førstnævnte specialiserer sig i netværk, og sidstnævnte i udviklingen af sensorteknologi og gateways. Med andre ord er du med Sense Solutions sikret den fulde pakke af ekspertise, der er nødvendig for at skabe en funktionsdygtig og revolutionerende IoT-løsning.

Kontakt os i dag for at høre mere om dine muligheder.

IoT-enheder: Sensorer og gateways

IoT-løsninger består af 4 søjler som visualiseret nedenfor:

  1. Sensorer og devices
  2. Gateways
  3. Network Server
  4. Application server
Sensorer og gateways

Sensorer og devices tracker bestemte metrics, der sendes videre til en gateway – via en bestemt netværksprotokol egnet til formålet som fx LoRaWAN®. Her er gatewayen afgørende for at kunne læse og forstå den opsamlede data fra sensorerne. Efter gatewayen har bearbejdet den opsamlede data, sendes dataen videre til en Network Server (Cloud) med almindelig internetadgang. Det gør det muligt for slutbrugeren at tilgå dataen, fx via en app (Application server).

Eksempel
Forestil dig en lille by, hvor der placeres bevægelsessensorer langs gaderne. Efter et bestemt tidspunkt (når mørket falder på) aktiveres sensorerne, og når de registrerer bevægelser, sendes der et signal til en gateway. Gatewayen sender signalet videre til Network Server, der yderligere er koblet til en applikation, der styrer gadelamperne i byen.

På den måde er der blevet skabt en IoT-løsning, der automatisk styrer gadebelysningen. En sådan løsning ville være med til at udnytte energiforbruget til gadebelysning bedst muligt, idet gadelamperne ikke behøver at stå tændt, når der ingen mennesker går på gaderne.

Hvad er IIoT?

IIoT står for Industrial Internet of Things. Hvor IoT-begrebet favner bredt og inkluderer alt fra smart home devices til større samfundsløsninger, zoomer IIoT-begrebet specifikt ind på industriens brug af IoT. IIoT kaldes også for Industry 4.0 og dækker over den revolution, som industrielle processer står overfor gennem en implementering af IoT-løsninger. Den grundlæggende idé er, at man med IoT kan få adgang til et langt bedre datagrundlag at drive forretning ud fra.

Et konkret eksempel kan være en produktionsenhed, der består af store og dyre maskiner. Rettidigt vedligehold af maskinerne er altafgørende for at holde produktionen kørende, og igangsættes vedligehold først, når maskinen er kaput, vil der være nedetid, hvilket resulterer i alternativomkostninger og mistet fortjeneste. Ved at installere de rette IoT-sensorer på maskinerne kan vedligehold planlægges i realtid baseret på et kontinuerligt feed af data. Med andre ord vil maskinerne aldrig kunne nå et niveau af slitage, der vil skabe nedetid i de forretningskritiske processer.

IoT-løsninger er fremtiden: Sådan ser det ud i dag

I løbet af de seneste par år har vi set IoT gå fra teoretiske koncepter til praktiske løsninger, der gør en forskel. Internet of Things er dermed et uundgåeligt faktum, og de virksomheder, organisationer og aktører, der først forstår at udnytte teknologien bedst og til egen fordel, står på kanten til at revolutionere deres industri, domæne, samfund osv.

Læs meget mere om hvordan IoT-løsninger kan bruges i forbindelse med Facility Management og Asset Tracking Management.

Bevægelsen er allerede godt i gang i dag. Vi har samlet en række interessante statistikker, der viser, hvor langt fremme vi egentlig er, hvad angår udbredelsen og implementeringen af IoT.

Industriens størrelse

  • Der er godt 13 milliarder aktive IoT-enheder på verdensplan.
    Ifølge Finance Online er der i dag (2023) 13,15 milliarder aktive IoT-enheder på verdensplan. Tallet forventes at stige til 25,44 milliarder i 2030.
  • IoT-industrien er værdisat til 3.271 milliarder kr. (2022).
    Ifølge en rapport udarbejdet af Fortune Business Insights er IoT-industrien gået fra at have en værdiansættelse på $384,70 milliarder (2.630 milliarder kr.) i 2021 til $478,36 milliarder (3.271 milliarder kr.) i 2022. Rapporten forecaster industriens værdi til at vokse til $2.465,26 milliarder (16.857,87 milliarder kr.) i 2029.
  • Knap 42% af amerikanske husstande ejer et smart home device.
    Ifølge Insider Intelligence ejer 41,9% af amerikanske husstande et smart home device (2021). Tallet forventes at stige til 48,4% i 2025.I Danmark er tallet 1,5 millioner borgere (2020) ifølge Danmarks Statistik – opgørelsen her er ikke opgjort i antal husstande men borgere.
  • Danmark tager førstepladsen i EU for brugen af forbruger-IoT.
    Forbruger-IoT dækker over brugen af smart home-produkter såsom smart støvsugere, vaskemaskiner, elpærer, alarmsystemer, musikanlæg, termostater m.m.23% af danskerne (2019) har betjent et smart home-produkt inden for de seneste tre måneder. Og det placerer altså Danmark som det land i EU, der anvender forbruger-IoT mest. Det viser tal fra Danmarks Statistik.